Gå til hovedindhold

Solceller på industritage

Overvejer jeres virksomhed at etablere solceller på taget? I Aarhus Kommune har vi udviklet et værktøj, der kan vise, hvilke potentialer solceller kan have for jeres virksomhed.

  • Læs op

Indhold

    Hør om jeres muligheder for solceller

    I Aarhus Kommune har vi udviklet et værktøj, der kan se potentialer for at få etableret solceller hos jeres virksomhed. Med beregningsværkstøjet er det nemlig muligt at beregne solcellers potentielle elproduktion på baggrund af det mulige tagareal på jeres bygning. 

    Kontakt udviklingskonsulent Mette Olesen og bliv klogere på mulighederne.

     

     

    Hvad skal I være opmærksomme på?

    • Forbruget af el i bygningen.

    • Elforbruget er primært i dagtimerne og i sommerperioden.

    • Tariffer og afgifter - Hvilken pris betaler jeres virksomhed for el? (Det fremgår på elregningen eller spørg evt. revisor).

    • Bygningens bevaringsværdighed. Har bygningerne en bevaringsværdighed fra 1-4 så kan de ikke få tilladelse til at etablere solceller i Aarhus Kommune (www.kulturarv.dk).

    • Taget skal være velegnet til solceller med hensyn til bæreevne og lysindfald
      • Opmærksom på skygge fra ventilationshætter/systemer, ovenlysvinduer, kviste.
      • Opmærksomhed på tagmaterialer (eks tagpap hvor solceller let kan monteres eller er det rødt tegl hvor man skal være opmærksom på æstetik)
      • Opmærksomhed på muligheden for solceller på taget, hvis virksomheden skal skifte tag.

    • Er salg af overskydende el relevant pga. de stigende elpriser (salgsprisen var tidligere 20-40 øre).